Hvorfor kostpolitik?

Fordi vi gerne vil sikre mindre sygdom, god appetit, grundlægge

et godt helbred og styrke immunforsvaret.  

Forældrene har naturligvis det endelige ansvar for børnenes ernæring, og for de kostvaner, som barnet udvikler, men da børnene tilbringer mange vågne timer i institutionen mener vi, at vi også automatisk får medindflydelse på disse ting.  

Derfor serverer vi ernæringsrigtig og varieret mad i institutionen, der er

økologisk i det omfang budgettet tillader.

Der bliver ikke serveret pålægschkolade eller andet sødt til maden.

Børnene får mange forskellige ting og vi forsøger at få børnene til at smage på det hele.

 

Gladsaxe Kommune har udarbejdet en Skabelon for mad måltider og bevægelse.

Den har vi udfyldt og beskrevet her:

Sundhedsopfattelse:

I Politikken for Mad, Måltider og Bevægelse definerer vi sundhed som et bredt og positivt begreb, hvilket betyder, at sundhed både er fravær af sygdom og tilstedeværelse af fysisk, psykisk og socialt velvære, samt at sundhed er relateret til både livsstil og levevilkår.

Værdigrundlag

Politikken for Mad, Måltider og Bevægelse bygger på værdier om forståelse og accept af forskellighed i kultur, normer og sundhedsopfattelse og en erkendelse af, at sundhed bedst styrkes, når mad, måltider og bevægelse er funderet i glæde og motivation.

 Politikkens værdier og sundhedsopfattelse skal afspejle sig i, at skoler og institutioner, i deres arbejde og i udarbejdelsen af lokale handleplaner har fokus på en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang til opgaven:

 Den sundhedsfremmende opgave består i at skabe miljøer, hvor der er læreprocesser, som mobiliserer børns ressourcer og handlekompetence. Læreprocesserne skal give børn en følelse af sammenhæng, det vil sige en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, så de kan få et handleberedskab til at styrke egen og andres sundhed. Dette indebærer både en pædagogisk og en didaktisk indsigt i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde og undervisning, samt at vi sætter fokus på en udvikling af organisatoriske rammer omkring dette arbejde.

Den forebyggende opgave drejer sig dels om, at børn forbliver raske og trives, dels om at begrænse udviklingen af sygdom og mistrivsel. Der skal udvikles forebyggelsesmiljøer, som medvirker til at understøtte en sund livsstil hos børn, og nedsætter risikoen for udvikling af livsstilssygdomme relateret til mad, madvaner og bevægelse.

Vision og mål

Gladsaxe Kommune ønsker at tage udfordringen op for at forbedre børns sundhed og livsstil. Det skal gøres ved at arbejde målrettet med indsatser i forhold til områderne mad, måltider og bevægelse. Vi peger på syv mål, som skal være pejlemærker for de fremtidige resultater på området. Målene er ligeledes et udtryk for, at Gladsaxe Kommune ønsker at være en aktiv grobund for idéer, initiativer og samarbejde i skoler og institutioner, der til stadighed styrker børns sunde udvikling.

Visionen er, at børn i Gladsaxe Kommune skal være blandt de sundeste i Danmark, når det drejer sig om områderne mad og bevægelse.

Børns måltidsvaner

Mål 6.

Målet er, at måltidskulturen i institutioner skal fremme børns

lyst til at spise sundt, det sociale fællesskab og den gode stemning.

Måltiderne er af stor betydning for den sociale udvikling af barnet. Rundt om måltiderne befinder de sig i en social relation til andre – en relation, der udtrykker samvær og kulturel identitet. Erfaringer viser, at tilstedeværelsen af en voksen person, der spiser sin mad sammen med børnene, skaber en yderligere ro og et indtryk af, at måltidet er relevant.

Måltidsvaner handler både om madens sammensætning, om hyppigheden af måltidet og om hvordan vi indtager måltidet. Hyppige måltider forebygger overdreven sult og fremmer trivsel, koncentration og indlæring. Studier viser, at hyppige måltider forebygger fedme.

Det er derfor vigtigt at børnene allerede fra dagtilbuddet lærer om sund mad og får sunde madvaner.

Det betyder, at:

I institutionerne skal vi opnå en måltidskultur som lægger vægt på det sociale element under måltidet, og som understøtter børnenes fastholdelse af de hovedmåltider som indtages her. 

At børns måltidskultur medtænkes i planlægning og indretning af madtilbud og spisefaciliteter.

 Mål 6 - a

Målet er at børn har lyst til at deltage i måltidet og spise sund mad i institutionerne.  

Børns adfærd, normer og holdninger er under indflydelse af de rammer, som de befinder sig i dagligt, også når det gælder mad og måltider.

Børnene  indtager en stor del af deres mad og måltider i institutionerne og vil være under påvirkning af stedets mad - og måltidskultur.

Det er derfor vigtigt, at institutionerne påtager sig et medansvar for mad - og måltidsvanerne og for børnenes motivation for at spise sundt.

 den forbindelse bør en række forhold overvejes; eksempelvis

• Hvordan er overgangen fra leg til måltid

• Hvor spiser man hvad?

• Sidder man ned og hygger sig?

• Ser maden/bordet indbydende ud?

• Hvordan får vi børnene til at spise varieret?

Det betyder, at:

Institutionen skal inddrage mad og måltidsvanerne i indretning, aktiviteter, beslutningsprocesser og lokale politikker/handleplaner.

 Eksempler/Tegn på at målet er nået:

 

At børnene sidder roligt og snakker sammen og spiser den sunde mad der serveres.

Indsats/handleplan ift. målet

 

At der skabes rutiner omkring spisning.  Inden børnene skal spise, er der helt klare regler for hvad der skal sker Vi vasker hænder, vasker borde og dækker bord. Ingen begynder før alle sidder ned. Vi sidder sammen i små grupper og spiser. Der foregår stille og rolig snak omkring bordene. Maden bliver serveret i glasskåle og på porcelænsfade, så det er overskueligt og indbydende og de selv kan være med til at øse op

 

Mål 6 - b

Målet er, at medarbejderne igennem deres pædagogiske arbejde udvikler og understøtter det sociale fællesskab ved måltiderne i institutionerne.

 Vanerne omkring mad, måltider og bevægelse er individuelt forankret. For nogle børn gælder at familien er meget opmærksom på og har sunde vaner, for andre er det meget svært. Opgaven med at bistå børn i udviklingen af sund livsstil og gode sundhedsvaner kræver indsigt. 

Målet er, at børnene udvikler viden, holdninger og et handleberedskab til at styrke egen og andres sundhed. Vi skal gøre børnene bevidste om deres rolle som aktører i deres eget liv og ikke mindst give forudsætninger for at træffe valg.

Mange faktorer spiller ind på om måltidet opleves som et socialt fællesskab.

Hvem spiser man sammen med? Er der sammenhæng med dagens øvrige pædagogiske aktiviteter? Hvordan lægger dagens aktivitet op til måltidet? Hvordan afslutter man måltidet? Hvilken rolle spiller den/eller de voksne? Og hvordan er børnenes rolle i forhold til dem selv, hinanden og de voksne?

Og hvordan er sammenhængen mellem pædagogikken og køkkendriften i praksis? – overordnet?

Det betyder, at:

Institutionen skal arbejde med at inddrage børn aktivt i det pædagogiske måltid og det sociale fællesskab bl.a. ved at forholde sig til ovenstående spørgsmål.

Eksempler/Tegn på at målet er nået:

 

At børnene synes det er rart at sidde og spise sammen, snakke sammen og få fortalt en historie

Indsats/Handleplan ift. målet

i foråret 2010 har de kommende skolebørn projket om familien. vores Køkkenmedarbejder har taget initiativ til at 2 børn fra gruppen hver dag hjælper til med madlavningen. de står udenfor køkkenet på vores podie og skærer grønsager og blander salater. Det er en sor succes. De andre børn kan fra gangen følge med i hvad køkkendamen laver, lugte maden og vi snakker om, hvad maden indeholder og hvad der er godt for kroppen. Vi afslutter formiddagens aktiviteter, så der er tid til de praktiske ting inden måltidet. Vi bliver siddende til de fleste er færdige og at spisningen foregår stille og roligt

Mål 6 - c

Målet er at børn spiser og drikker sundt i en god stemning.

 

Mad- og måltidsvanerne har betydning for sundheden og velværet. Derfor er det vigtigt at det at spise og drikke sundt forbindes med noget behageligt – noget man gerne vil have mere af.

Derfor er selve stemningen ved det pædagogiske måltid en væsentlig faktor.

Hvordan skal madkulturen være? Hvordan ser maden ud, og hvad skal man spise/smage på?

Hvilken bordskik gælder her? Får man alt serveret eller hjælpes man ad? Må man synge ved bordet og/eller rejse sig når man er færdig? Hvad er den voksnes rolle/opgave og hvad er børnenes? Og hvordan understøtter man børn og voksnes muligheder for at udføre deres opgave?

Det betyder, at:

 Institutionen skal arbejde med at opbygge en kultur hvor alle føler sig trygge og veltilpasse og aktivt kan bidrage til det pædagogiske måltid.

* Der skal så vidt muligt tages hensyn til børn, der af religiøse eller kulturelle årsager har særlige regler eller forbehold i forhold til mad.

Eksempler/Tegn på at målet er nået:

At næsten alle selv kan smøre deres mad og øse op, og at man hjælper hinanden

indsats/Handleplan ift. målet:

Børnene øver sig på at smøre deres egen mad og øse mad op. Vi forsøger at læse højt, når alle har fået mad på tallerknerne.