For at skabe de bedste vilkår for børnene er det vigtigt med et godt samarbejde mellem forældrene og institutionen. Det forventes derfor, at du som forældre aktivt søger informationer fra personalet, opslagstavlerne og på hjemmesiden. Deltagelse fra forældrene, når der er kaffemik, fødselsdagsfest, forældremøder og arbejdsdag er med til at skabe relationer mellem den enkelte familie og institutionen.
Når dit barn bliver 3 år og kommer i børnehaven er det tilknyttet to kontaktpædagoger som er de voksne i institutionen som har det primære ansvar for at følge barnets udvikling. Kontaktpædagogerne eller en af dem og lederen deltager i forældresamtaler.
Vi afholder forældremøde 1 gang om året. Hvert andet år er der valg til bestyrelsen. Desuden afholder vi et børne/forældre/personalearrangement i Naturklubben. Vi afholder et møde med nye forældre efter ca. 3 – 4, uger hvis pædagoger eller forældre skønner, det er nødvendigt og vi holder møde med forældrene til de børn, der flytter fra Haletudsestuen til Børnehavegruppen. Vi afholder forældresamtaler med alle børn over 2 år en gang om året.
Er der forhold i institutionen som du undrer dig over eller vil gøre opmærksom på kan du enten tale med personalet eller bestyrelsen om dette.