Dagligdagen

Dagligdagen er præget af planlagte aktiviteter og leg. Vi arbejder udfra de 6 kompetencer, der er udarbejdet af gladsaxe Kommune og beskrevet i vores Basisplan.Vi bruger mest formiddagen til aktiviteter, da det er her børnene er mest friske. Vi har planlagte aktiviteter hver dag, men det er ikke for alle børn, da vi mener, at børn får mere ud af det, når de er delt i mindre grupper. Det betyder f. eks. at vi maler i mindre grupper og tager på ture i mindre grupper. Vi har dog nogle traditioner, hvor alle børn deltager.
For de mindste børns vedkommende er dagens aktiviteter helt efter børnenes behov. Vi tager meget individuelle hensyn.                    

Aktiviteter  

Hos Krummerne (ca. 6 måneder til 2 år) starter formiddagen med samling kl. ca. 9.  Børnene får æbler og boller, og de synger forskellige sange.Herefter er der forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barn og hvordan børnegruppen er sammensat. De maler, leger med vand og laver rytmik. De er meget tit ude på legepladsen eller går en lille tur. Børnene sover, når de har behov for det. De mindste sover både formiddag og eftermiddag og de lidt større børn sover omkring kl. 12-14. Eftermiddagen bruges til leg, højtlæsning og at snakke med forældrene, når de henter deres børn.

Haletudserne (ca. 2 til 3 år) er en mellemgruppe, som har deres egen stue, men som også samarbejder med børnehavegruppen og Krummerne. De har mange små aktiviteter, som er tilpasset til denne gruppe. Når børnehavegruppen laver projekter deltager Haletudserne i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Haletudserne starter også dagen med morgensamling kl.9.

 

Børnehaven: Vi starter med samling hver dag kl. 9, hvor vi bl.a. taler om dagen, oplevelser og vi synger nogle sange..

Mellem kl.9.15 og frokost arbejder vi i grupperne, så alle har dage med projekt eller andre aktiviteter, eller er på legepladsen, hvor bevægelse er en del af legen.

Det vil være den/de primære voksne, der er tilknyttet gruppen, der har aktivitet med sin gruppe. en gang imellem spiller vi computer. Det kan være en formiddag, i middagspausen eller en eftermiddag, alt efter hvordan det passer ind i dagligdagen.

Vi er ofte i kælderen hvor vi har forskellige lege eller aktiviteter, åsom at male, spille hockey eller lave gymnastik

 

 

 

Børneinstitutionen Nybrogård, Nybrovej 356, 2800 Lyngby, tel 4587 9906, e-mail: nybrogard(a)gladsaxe.dk